Om onlinelæger
Online læge:
Hvad er en online læge og en ekspert i online lægehjælp?

I dette afsnit giver vi en detaljeret beskrivelse af en onlinelæge og en ekspert i onlinelægehjælp. Herunder den profil, som der kræves for en onlinelæge hos Lægenu. På forsiden af Lægenu.dk. er der en kortere beskrivelse af en onlinelæge.
Indholdsfortegnelse
2. Hvilke kompetencer har en onlinelæge?
5. Tolkning og visuelle styrker
8. Hvilke problemstillinger er en onlinelæge særligt dygtig til at håndtere?
Hvad er en onlinelæge?
Begrebet "onlinelæge" bruges om en læge som foretager onlinekonsultationer. Hos Lægenu mener vi, at det er en al for uspecifik betegnelse, og derfor har vi vores egen definition på en onlinelæge.
En onlinelæge er en læge med bred og robust lægefaglig viden og klinisk erfaring sammenfattet med en tung erfaring inden for online lægehjælp. Minimumskravet for en ekspert onlinelæge hos Lægenu er en robust og bred erfaring som hospitalslæge, lægevagt, besøgslæge og onlinelæge. En ekspert onlinelæge har i øvrigt undergået relevante onlinelæge-kurser, som giver redskaber, viden og værktøjer til at håndtere de ekstra udfordringer, som er forbundet med online lægekonsultationer.
Alle læger kan kalde sig en online læge da det ikke er en beskyttet titel for læger. Dog er ikke alle "online læger" en onlinelæge. For at kalde sig ekspert onlinelæge hos Lægenu skal man i øvrigt have undervist og indgået i superviserende roller for andre online læger. Vores online læger er udpeget ud fra disse definitioner og faste principper.
Hvilke kompetencer har en onlinelæge?
En onlinelæge skal have flere forskellige kompetencer ud over det en læge er uddannet til. En onlinelæge skal kunne diagnosticere og behandle ved fjernkonsultationer med færre ressourcer. Hos Lægenu har vi fastsat, at en onlinelæge skal være en læge ekspert, være særligt effektiv til at tilegne sig ny viden, kunne opdatere sig effektivt under en igangværende konsultation, tolke præcist ud fra en sygehistorie, vide hvilke supplerende informationer der skal til for at udføre en tilfredsstillende online lægekonsultation, kunne bruge digitale værktøjer effektivt samt have stærke kommunikationsevner, som er tilpasset individuelle online lægekonsultationer.
-
Læge ekspert: Foruden sin læge uddannelse og tilstødende selvstændige virke har onlinelæger en bred vifte af sygdomme de kan diagnosticere og behandle. Onlinelæger er trods deres stærke lægelige ekspertise ikke ekspert på alle lægefaglige områder. Det er selvfølgelig umuligt. Dog er onlinelæger eksperter i at kende egne begrænsninger inden for alle sygdomme og symptomer. Det gælder diagnostiske såvel som behandlingsmæssige begrænsninger. Dertil kender en onlinelæge fordelene og ulemperne ved en online lægekonsultation kontra en fysisk lægekonsultation. Det er de her ekstra færdigheder, som gør at en online lægekonsultation på mange punkter er mindst ligeværdig med en fysisk lægekonsultation.
Nogle gange er en lægelig afklaring over en onlinekonsultation afhængig af specifikke spørgsmål og kendskab til specifikke symptomer ved en given sygehistorie. Det er netop det en ekspert onlinelæge har kompetencerne til. Og det er særligt i disse cases, at en onlinelæge kan spare patienten den stress og tid, der er forbundet med fysiske konsultationer og undersøgelser. Det kan være undersøgelser som hjertediagram, røntgen og blodprøver som onlinelægen kan gøre unødvendig ved en given case. Dette i modsætning til online lægekonsultation med en mindre erfaren læge eller en konsultation med en anden læge.
Der er fordele og ulemper ved en online lægekonsultation. Disse er konstant i onlinelægens overvejelser. Den endelige plan sættes altid i samarbejde med patienten, og onlinelægen vil altid foreslå den plan, som er lægefagligt bedst begrundet.
-
Lægefaglig opdatering: For alle læger gælder, at det er altafgørende at holde sin viden opdateret. Patienterne fortjener altid den bedst tilgængelige diagnostik og behandling. For onlinelægen gælder altid, at kunne nå en faglighed som minimum kan ligestilles med en fysisk lægekonsultation. Derfor er det endnu vigtigere for onlinelægen at være særlig dygtig til at indhente viden og holde sig opdateret. Det er ofte den ene procent ekstra viden og erfaring, der er med til at kunne sidestille den online lægekonsultation med en fysisk lægekonsultation.
Inden for medicinsk teknologi såvel som lægefaglig forskning er lægearbejdet i hastig udvikling. En af grundstenene for en god onlinelæge, er derfor at være særlig dygtig til at opretholde sin ekspertise. Onlinelægen ved også hvor og hvordan man under en konsultation hurtigt kan få opdateret sin viden og dermed at tilbyde den bedst tilgængelige diagnostik og behandling for sin patient.
-
Tolkning og visuelle styrker: Læger er trænet i at modtage informationer fra patienter, supplere med relevante spørgsmål samt at identificere symptomer ud fra patientens sygehistorie. Ofte har en læge behov for supplerende undersøgelser for at afklare nogle symptomer og komme frem til diagnoser. En onlinelæge er yderligere trænet til at kunne afklare diagnoser ud fra en samtale med patienten. Derfor kan onlinelægen langt oftere komme frem til diagnoser udelukkende fra en samtale. Onlinelægen indgår nemlig i samtalen interaktivt så onlinelægen undersøger patienten samtidig med at føre samtalen. For eksempel; at lytte til vejrtrækningen; hvor fri passagen af luft er fra munden til halsen, luftrøret og til lungerne; vejrtrækningens karaktér; pauser under vejrtrækningen med mere. Under samtalen vurderer onlinelægen flere vigtige objektive ting, som man traditionelt kun kan vurdere ved en fysisk konsultation. Blandt andet ens almen tilstand og kognitive tilstand.
Alt dette kræver en særlig evne til tolkning. Og det stiller krav til robust klinisk erfaring samt dybdegående og bred lægefaglig viden. Kommunikation spiller også en væsentlig rolle, som bliver belyst nedenfor. Onlinelægens visuelle evner er en anden vigtig kompetence. I takt med konsultationen visualiserer onlinelægen, hvordan patienten objektivt fremstår og hvor problemet er anatomisk og fysiologisk er lokaliseret. Herefter tolker onlinelægen på sværhedsgraden ud fra samtalen, sygehistorien og den objektive vurdering.
-
Digitale værktøjer: Den teknologiske udvikling kommer online lægekonsultationer og dermed patienten særligt til gavn. Online læger bruger høj opløsningskameraer, digitale patientjournaler, hurtig og sikker internetforbindelse. Onlinelægen er den gruppe af læger, der er særlig dygtig til at navigere i ny information og opdateret retningslinjer samt at bruge øvrige relevante digitale værktøjer. Langt oftest kan onlinelægen sende plan og behandling skriftligt til patienten, hvilket styrker kommunikationen mellem læge og patient. Det sikrer, at patienten forstår og følger behandlingsplanen optimalt. Dertil falder det onlinelægen og patienten mere naturligt at få ekstra skriftlig information. For eksempel råd, konservative tiltag, hvordan patienten bedst kan overvåge og følge sin sygdom samt hvilke faresignaler man skal være opmærksom på.
-
Kommunikationsevner: De kommunikative styrker er en anden grundsten i onlinelægens kompetencer. Online læger er afhængige af at kommunikere klart og tydeligt. De mangler nemlig de nonverbale signaler, som er tilstede ved en traditionel konsultation, og afhængig af en præcis sygehistorie. Sidstnævnte fåes bedst ved at patienten føler sig tryg, lyttet til, og forstår hvad lægen spørger indtil. Det er selvfølgelig også en udfordring ved fysiske konsultationer, men ekstra udfordret ved online konsultationer. Derfor er onlinelægen ekstra opmærksom på hvad patienten fortæller og hvad der for den givne case mangler at blive fortalt. Derudover, er onlinelæger trænet i, kommunikativt, at guide patienter til at beskrive eller demonstrere symptomer. Det sikrer, at patienten under en online lægekonsultation bliver hørt, og at de informationer der bliver givet, bliver tolket bedst muligt.
De manglende nonverbale signaler stiller høje krav til onlinelægens evner til at formidle information, forklare komplekse medicinske begreber på en letforståelig måde, kommunikere klart og tydeligt, stille relevante spørgsmål, lytte aktivt til en hver lyd under konsultationen, skabe en tryg dialog og tolke effektivt på information.
Empati spiller en anden afgørende rolle for onlinelæger. Når patienten kan mærke empatien fra lægen skaber det tryghed og tillid. Det optimerer kontakten mellem lægen og patienten. Patienten vil derfor fortælle alt relevant info og ikke overse eller bevidst holde informationer tilbage. Hos Lægenu er det derfor en særlig prioritet, at vores ekspert onlinelæger har et væsentligt niveau af empati, som de har evnen til at bruge aktivt i sine onlinekonsultationer.
Teknisk bruger onlinelæger ofte åbne spørgsmål i starten af samtalen og overgår gradvist til lukkede spørgsmål. Det er en effektiv og evidensbaseret måde at føre onlinekonsultationer på. Patienten vil ofte opleve at onlinelægen de første par minutter stiller åbne spørgsmål som "hvad kan jeg hjælpe med", "hvordan gør det ondt" og "har du andre symptomer". Ud fra svarene på disse spørgsmål vil onlinelægen målrette sin konsultation med lukkede spørgsmål som "har du ondt i øjnene", "hvor mange dage har det stået på", "har du prøvet lignende tidligere". Det er blot eksempler på nogle helt typiske åbne og lukkede spørgsmål.
Der er nogle symptomer, som onlinelægen ind i mellem ikke kan få belyst tilstrækkeligt. En ekspert i online lægehjælp kan til gengæld tilpasse sin tone, tempo og kommunikative tilgang ud fra type af patient, patientens kommunikative stil, patientens styrker og svagheder, ud fra omgivelserne og tilstedeværende mm. Det øger mulighederne væsentligt for at få belyst og tolket korrekt på alle relevante symptomer.
Hvilke problemstillinger er en onlinelæge særligt dygtig til at håndtere?
En onlinelæge er særligt dygtig til at håndtere mindre akutte tilstande såvel som ikke-akutte tilstande. Patienter som kan have særlig gavn af Lægenus online lægehjælp er patienter med for eksempel hovedpine, øjensymptomer, symptomer fra næse, hals, mund og øre, svimmelhed, udslæt, vejrtrækningsproblemer, mavesmerter, symptomer fra urinvejene, underlivssmerter, symptomer fra testikler, skader på legemsdele samt ryg- og nakkesmerter.
Der er ingen begrænsning for hvad vi kan vurdere online, men der er begrænsning for hvilke tilstande vi kan behandle og afslutte online. Hvis en problemstilling er oplagt indlæggelseskrævende for dig så er hjælp fra en privat online læge mindre relevant. Men hvis du er i tvivl eller føler dig sikker på at det ikke er noget der kræver indlæggelse så er Lægenu blandt de mest optimale lægehjælp du kan få.
Hvornår har en online lægekonsultation værdi for dig?
Hvis du har en travl hverdag, er forælder, ønsker at blive vurderet og behandlet i eget hjem, er på ferie, er på farten, har nemmere ved at føre en konsultation online end fysisk, vil spare tid, vil spare transporttid, vil minimere risikoen for at blive smittet, vil spare dig for ventetid i venteværelser, have en lægekonsultation der er særligt fokuseret på din sygehistorie.
Hvorfor er online læger blevet så populære?
Der er to grundlæggende årsager, som vi inddeler i hhv. patienternes og lægernes perspektiv.
Patienternes perspektiv: flere og flere danske patienter søger fleksible løsninger i hverdagen. De har mere travlt, har en veldisponeret og velprioriteret hverdag, har flere ansvarsområder mm. Her passer den traditionelle konsultationsform ikke længere ind. Med online lægekonsultationer finder man oftest en løsning der imødekommer de her problemstillinger. Ved pludselig opstået sygdom eller ønske om afklaring har man ikke en hverdag, hvor flere timer kan sættes af til en fysisk lægekonsultation uden at det har væsentlige konsekvenser. Med online lægekonsultationer kan man fortsat have helbredet i første prioritet samtidig med, at man kan fastholde sine rutiner, sin plan mm. En konsultation med onlinelægen tager langt oftest kun minutter.
Lægernes perspektiv: onlinelæge arbejde er traditionelt anset for at være et høj-risiko arbejdsområde da lægearbejdet udføres på helt andre vilkår end hvad lægearbejdet er bygget til gennem flere hundrede år. Med teknologiens ankomst har man de sidste årtier brugt online lægekonsultationer mere og mere. Det har resulteret i mange uhensigtsmæssige hændelser men også haft mange positive indvirkninger. Uhensigtsmæssige hændelser er faldet betydeligt og de positive indvirkninger er blevet mere væsentlige. Det store potentiale i online lægekonsultationer har ført til en masse forskning som har ført en masse udvikling med sig. Oftest i en grad som er svær at følge med i for en almindelig onlinelæge. Derfor er der også en del onlinelæger, som ikke har den optimale profil til at kunne byde på det som patienterne efterspørger og forventer ved en online lægekonsultation.
Det skyldes også sværhedsgraden i online lægekonsultationer. Det er meget svært at føre online lægekonsultationer på en måde så du lægefagligt er sikker på en beslutning, som ikke kræver videre fysisk undersøgelse. Derfor er der en del overreaktion med afsendelse af ambulancer, indlæggelse eller henvisning til lægevagten.
Patientens forventning til den online lægekonsultation er oftest sidestillende med forventningen til en fysisk lægekonsultation. Det stiller derfor høje krav til onlinelægen, hvilket lægger et højt pres. En ekspert onlinelæge gør sig derfor særligt umage for at være mindst ligestillet med en fysisk lægekonsultation. Det kræver bare lidt ekstra, herunder at opfylde kompetencerne for en ekspert onlinelæge.
Det forsikrer vi, at vores onlinelæger gør. Vi mener, at det, at en særdeles dygtig onlinelæge udføre et stykke kunst for hver online lægekonsultation. Det er en kunst, at bruge ord og lyde til at visualisere sygdom, komme frem til en diagnose og give en lægelig behandling.
Presset på hospitaler og de stigende ventetider til lægen i Danmark og vesten har ført til en naturlig søgen efter løsninger. Løsningen er online lægekonsultationer. Sammen med ankomsten af covid-19 har det presset os til at effektivisere og udvikle måden vi udøver lægekonsultationer på. En naturlig udvikling, som med overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi; fra hestevogne til motoriseret biler; fra dokumenter til MitID; fra fysiske kort til digitale kort. Problemer fører til udvikling og forbedringer. Online lægekonsultationer er en forbedring og i konstant udvikling med et fortsat stort potentiale.
Den hidtige udvikling i teknologien og af lægefaget har gjort at en dygtig og erfaren læge kan stille en relevant diagnose alene ud fra sygehistorien. Der har altid været nogle sygdomme, som har været nemme at diagnosticere ud fra sygehistorien. Udviklingen og bruges af online lægekonsultationer har skubbet til den grænse, der tidligere har været på at diagnosticere udelukkende ud fra sygehistorie. Teknologi har gjort at onlinelægen kan supplere med højkvalitets videoer, som øger succesraten for onlinelægen. Men teknologien har også gjort at vi gennem forskning har kunnet teste symptomer op i mod objektive mål fra måleapparater og den vej igennem få kendskab til symptomernes og sygehistoriers betydning.
Er du interesseret i at læse vores øvrige artikler?
Udvalgte sider vi benytter


Akut Barn


Dansk Cardiologisk Selskab




Fokus på helhedsorienteret sundhed og forebyggelse.