top of page

Øjenbetændelse hos børn & Onlinelæge

Øjenbetændelse hos børn:
Info og hvordan onlinelægen vurderer øjne

707.jpg
Online læger

Lægenu.dk

Online læge

Har du brug for online læge hjælp? Vi har åbent hver dag kl 00-08. Du kan kontakte os her 

Øjenbetændelse hos børn er oftest ukompliceret og kan behandles nemt. Men det afgørende er, at udelukke synstruende og livstruende tilstande i øjet. Det lyder voldsomt, men nogle øjensymptomer kan være symptomer på livstruende sygdom. Og de bør vurderes af en ekspert onlinelæge. 

​I afsnittet giver vi dig noget information om øjenbetændelse hos børn, hvordan vi vurderer det nærmere som online læge, hvilke faresignaler man skal være opmærksomme på og hvilke behandlingsmuligheder der eksisterer.

Generelt om øjenbetændelse hos børn

Øjenbetændelse, også kendt som konjunktivitis, er en betændelse i det yderste lag af øjet, som dækker det hvide i øjet og indersiden af øjenlågene. For børn kan symptomerne, måden vi undersøger og de potentielle risici afvige. For øjenbetændelse hos unge og voksne bør du derfor læse afsnittet øjenbetændelse. Øjenbetændelse kan opdeles i flere typer:

  • Virusbetinget øjenbetændelse: Forårsages af forskellige typer af virusser. Smitsomheden og varigheden af øjenbetændelsen kan variere i betydelig grad. Oftest kan vores onlinelæger hos Lægenu skelne mellem de milde og svære virusinfektioner uden yderligere test som mikroskopi.

  • Bakteriel øjenbetændelse: Forårsages af bakterier. Skelnen mellem typer af bakterier kan være vigtig, og det kan vi oftest kunne vurdere ud fra typer af symptomer og hvordan øjet ser ud. 

  • Allergisk øjenbetændelse: Udvikles som reaktion på allergener som pollen eller støv og smitter ikke.

     

Symptomer på øjenbetændelse hos børn

Her er eksempler på nogle symptomer ved øjenbetændelse hos børn

Ukomplicerede: mild rødme, kløen, tåreflåd, let irritabilitet og svien.

​Komplicerede: udtalt rødme, rødme omkring øjet, smerteforpint, urolig, dårlig kontakt, bleg, klamtsvedende, feber, grønligt sekret, hævelse.

 

Hvordan vi undersøger øjne

Videokonsultation er en effektiv måde for onlinelægen at vurdere øjne og øjenbetændelse på. Under samtalen kan du blive bedt om:

  • At vise barnets øjne tæt på kameraet i god belysning.

  • At få barnet til at kigge til forskellige retninger for at få et bedre overblik over øjets tilstand.

  • At få barnet til blinke eller trykke på området omkring øjet, så lægen kan vurdere eventuel hævelse, smerte eller ubehag.

  • At trække ned eller op i barnets øjenlåg.

  • At lyse med lys i barnets øjne


 

Spørgsmål til øjenbetændelse fra onlinelægen

For at sikre en præcis vurdering vil onlinelægen stille en række spørgsmål. De vil altid være målrettet og individualiseret ud fra sygehistorien og de beskrevne symptomer. Eksempler kan inkludere:

  • Hvornår begyndte symptomerne?

  • Hvordan har de udviklet sig?

  • Har barnet oplevet lignende symptomer tidligere?

  • Har i bemærket noget der kunne tyde på smerter eller nedsat syn?

  • Hvordan er kontakten til barnet?

  • Tisser barnet/har barnet våde bleer?

  • Har barnet nogle sygdomme?

  • Har i bemærket om barnet er generet af lys?

​​
 

Komplikationer til øjenbetændelse hos børn

Selvom øjenbetændelse ofte er en mild tilstand, kan den i visse tilfælde føre til komplikationer. Derudover kan den ligne andre øjensygdomme og andre alvorlige øjeninfektioner. Særligt børn er i risici da faresignalerne oftest opdages senere, hvis man ikke er særligt instrueret i hvad man skal være opmærksomme på. Potentielle risici og komplikationer inkluderer:​

  • Spredning af infektion: Ubehandlet bakteriel infektion kan spredes og forårsage hævelse i de omgivende områder (præseptal cellulitis, dacryocystitis mm.) eller sprede sig ind i øjenhulen/omkring øjenæblet (postseptal cellulitis). Det er livstruende tilstande.

  • Forveksling med helvedesild i øjet, hornhindebetændelse, regnbuehindebetændelse, akut grøn stær, ridse på hornhinden mm. Det kan give anledning til fejlmedicinering og overmedicinering samt sygeliggørelse

  • Nedsat syn og arvæv: I alvorlige tilfælde kan infektionen forårsage ardannelse, hvilket kan give permanent synstab.


 

Behandlinger af øjenbetændelse

Behandlingen afhænger af typen og alvorligheden af øjenbetændelsen. Almindelige behandlingsmuligheder omfatter:

  • Hjemmepleje: Ved de fleste tilfælde kan barnet behandles med saltvandsøjendråber.

  • Antihistamin øjendråber: Ved allergisk øjenbetændelse kan antihistamindråber hjælpe med at reducere kløe og rødme.

  • Antibiotika øjendråber eller salve: Ved bakteriel øjenbetændelse kan vores online læge ordinere antibiotika øjendråber på recept.

  • Smertelindrende øjendråber: Hvis øjnene er meget irriterede, kan smertelindrende dråber hjælpe, særligt ved lysfølsomhed.

  • Binyrebarkhormon øjendråber: Det gives ikke ved en online lægekonsultation da det ved indikation ved en øjenbetændelse kræver en undersøgelse i mikroskopi, som kan stille indikationen for binyrebarkhormon.

  • Ved spredning kræver det tablet eller intravenøs antibiotisk behandling.

Anker 1
Anker 3
Anker 4
Anker 5
Anker 6
Anker 2

Er du interesseret i at læse vores øvrige artikler?

Har du symptomer du vil have afklaret og behandlet?

 Vi hjælper store som små symptomer

watch-face-with-roman-numerals-hands.png

Åbningstider

Alle dage kl. 00-08

set-clock-with-time-zone-different-city-with-shadow.png

Pris

350 DKK for 1 konsultation

incoming-phone-call-mobile-screen-hand-holds-smartphone-with-accept-receive-answer-decline

Kontakt os

Vi står klar til at hjælpe. 

Udvalgte sider vi benytter

freepik_br_9f29f4f6-cf0e-4eff-8310-2b7dc
Akutbarn-logo-1_edited_edited.png
Akut Barn
freepik_br_81e9bf3c-99f4-483c-b151-1c21d
7cf46aa459b77ab1c6d967a6710d455f_edited_
Dansk Cardiologisk Selskab
freepik_br_0e48fbd2-fddc-4874-96e7-f87dceae2432.png
freepik_br_d59e8f55-e356-442f-9657-916ce
freepik_br_d4a56db5-6853-455d-b3ee-0306c
AmericanAcademyofOphthalmology_edited_ed
bottom of page